[-3] TV2 News: “Indslag om prisen på dagligvarer i USA”

Indslag: 22.10.2026 · Anmeldt: 05.11.2026

UNDER UDARBEJDELSE

TV2 News annoncerer dette indslag som oplysning om de økonomiske vilkår - specifikt priserne på dagligvarer - for almindelige amerikanere forud for midtvejsvalget. Det er en god ambition om et relevant emne. Det er kendt, at de økonomiske vilkår - herunder prisniveau og inflation - påvirker vælgernes beslutning og, hvor krydset skal sættes. Og en del af Trumps økonomiske politik, primært de protektionistiske tiltag, har påvirket en typisk families økonomi markant negativt pga. afledte prisstigninger.

TV2 i New York

TV2 om de amerikanske priser på dagligvarer

En historie om priserne på dagligvarer kan fortælles ud fra officielle prisstatistikker - og det er ubetinget en god idé for en journalist at have tjek på de officielle tal - men det bliver for kedeligt blot at bruge en figur eller en tabel. For at gøre historien forståelig hører der en konkretisering med. Det er derfor fint, at TV2 tager udgangspunkt i en bestemt varepris i korrespondentens “eget” supermarked. Forinden har studieværten i sin intro gjort det klart for seerne, at emnet er det overordnede - de generelle omkostninger til dagligvarer - men fører selv, meget fornuftigt, historien ind på noget konkret. Så scenen er sat: Det er journalistik, så vi tager udgangspunkt i den enkelte observation, men det er tydeliggjort for seerne, at historien faktisk også går på det generelle prisniveau for dagligvarer. Og indslagets emne er tydeligvis forberedt med kanalens korrespondent placeret fint foran supermarkedet. Det giver gode billeder og signalerer et solidt empirisk grundlag.

Cherry picking

Det konkrete, studieværten foreslår, er prisen på æg. Æg har som bekendt været et stort tema i USA. Det oplæg griber korrespondenten dog ikke, men vælger i stedet at fortælle om prisen på mælk. Det er også et godt valg. Mælk er godt. Mælk indgår i mange almindelige amerikaneres forbrug. Og det figurerer også på mange danskeres indkøbsliste, så det er en pris seerne kan forholde sig til. Men herefter løber journalistikken af sporet: I stedet for at følge beviserne, hvor de end peger, så virker det her som om man har lagt sig fast på en konklusion og nøje udvælger “beviser”, der kan bekræfte historien. Indslaget er således et eksempel på cherry picking.

Hvordan når jeg frem til den konklusion? Lad os tage udgangspunkt i TV2’s egen konklusion, der adresserer prisniveauet for dagligvarer i al almindelighed i USA: Det er “absurd dyrt” at handle ind i USA. Dét er TV2’s udlægning. Som eksempel på, hvor absurd dyrt det er, fortæller korrespondenten om prisen på økologisk mælk. Sådan en størrelse, fortæller TV2, koster den nette sum af 65 kroner for 2 liter svarende til 32,5 kr. pr. liter. Og for danske seere, der kan købe en liter økologisk mælk til ca. 13 kroner, må den oplysning formodes at gøre et stort og skræmmende indtryk. Udtrykket “absurd dyrt” er i sig selv problematisk i en oplysende journalistisk sammenhæng, fordi det både er værdiladet og upræcist, men om ikke andet giver eksemplet seerne en idé om, hvad TV2 forstår ved absurd: fx en 2,5 gange så høj pris som i Danmark.

TV2 News’ korrespondent oplyser:

»Men jeg må bare sige nu for eksempel når jeg går ned i det her supermarked. En af de billigste, vi har i det område her. Jamen så skal jeg for eksempel for 2 liter mælk. Og jeg vil så sige, ja jeg køber økologisk, fordi det er til mit lille barn på under to år. Jeg giver 10 dollars for 2 liter mælk. Det svarer til 65 kroner. Og mit søn han hamrer jo igennem mælk. Altså jeg tør slet ikke tænke på. Min mand og jeg taler faktisk ofte om, at vi ikke har lyst til og faktisk se i øjnene. Altså gå ind på vores konto og kigge, hvor meget bruger vi faktisk på mad om måneden. Nu er vi så i den situation, vi kæmper ikke. Vi kan sagtens betale for mad. Men det er absurd dyrt og handle ind i det her land.«

Kilde: TV2 News, News & Co, 22-10-2026

Problemet med TV2’s oplysning er, at hvis man vil give et billede af situationen for almindelige amerikanere, så er det ikke økologisk mælk, man skal se på. Den mælketype er mindre udbredt i USA end i Danmark, og nydes af et snævrere segment. Man skal derfor i stedet se på almindelig mælk. Og almindelig mælk (Conventional Reduced Fat (2%) Milk) koster ifølge Department of Agriculture under 10 kr. pr. liter i NY. De offentliggjorte tal for oktober svarer til 8,1 kr. pr. liter (ved brug af samme dollarkurs som TV2 anvender). Den brugerbaserede Numbeos opgørelse anfører en liter-pris på ca. $ 1,35 ≈ dkr. 8,8. Forskellen mellem tallene fra den officielle kilde og den uofficielle afspejler forskellige metoder: Department of Agriculture indsamler priser fra tre store supermarkedskæder, der typisk har lavere priser end forretninger, der henvender sig til et snævrere forbrugersegment. Numbeo er baseret på ad-hoc brugere, der på eget initiativ indberetter fra deres selvvalgte indkøbssted. Prisen for mælk i Danmark ligger noget over niveauet i USA. Jeg købte minimælk til 10,5 kr. i København d. 31-10-2026. TV2’s fremstilling, om absurd dyre priser på mælk for mennesker i USA, baseret på prisen for økologisk mælk, er sensationalisme og vildledende journalistik.

For så vidt angår prisen på økologisk mælk i USA, er det korrekt, at den er højere end i Danmark. Bruger vi en officiel kilde som Department of Agriculture oplyses en literpris på ca. 17,2 kr. Altså betydeligt under den pris TV2 oplyser fra “deres” supermarked, og forklaringen kan være den simple, at de officielle tal indsamles fra store, og antagelig billigere, supermarkedskæder. Den brugerbaserede side howmuchthen.com viser priser for økologisk mælk i Brooklyn fra september 2026, hvor literprisen var ca. 26 kroner, hvilket ligger lidt tættere på TV2’s tal.

Men uanset hvilken pris for økologisk mælk i USA vi går med, så dokumenterer det ikke, at det generelle prisniveau for dagligvarer i USA for almindelige mennesker er absurd højt sammenlignet med Danmark. TV2 suggerer blot, at det er tilfældet. Og det gør man ved at fremhæve korrespondentens høje pris på økologisk mælk og den tilhørende stærke sprogbrug og ved at fortie prisen på almindelig mælk.

Dokumentation United States Department of Agriculture

Mælkepriser fra United States Department of Agriculture

Uanset at TV2 skævvrider prisen på mælk, så kunne det jo være sandt, at det generelle prisniveau for dagligvarer i USA er “absurd” højt sammenlignet med Danmark. Saglige sammenligninger mellem de to lande for det generelle prisniveau for dagligvarer svinger fra, at USA er lidt billigere til at USA er noget dyrere. Verdensbankens sammenligning i deres ICP-program oplyser også tal på dagligvare-niveau, og viste i 2021 et lidt lavere prisniveau i USA. Verdensbanken har desværre ikke opdaterede tal (der findes ganske vist aggregerede tal dagligvarer for 2025, men det er så vidt jeg ved ekstrapolerede tal på baggrund af 2021-tallene og gentager blot, at USA er billigere, og jeg vil være varsom med at bruge dem som indikator for i dag). Jyllands-Posten sammenlignede i 2025 prisen på en kurv af varer indkøbt i hhv. Danmark og USA og fandt, at priserne var ca. 14 pct. højere i USA. Jyllands-Postens beskrivelse er hæmmet af, at man sammenlignede priser fra Århus med priser fra USA’s hovedstad, Washington DC, hvilket giver en risiko for en skævhed. Hovedkonklusionen - at priserne var højere i USA - kan dog være god nok. Aktuelle tal trukket fra det brugerbaserede Numbeo indikerer, at prisniveauet i USA ligger ca. 5 pct. over det danske. Tilbage står dog, at der er meget langt fra disse forskelle til TV2’s fremstilling af prisniveauet for dagligvarer i USA som værende “absurd” dyrt i forhold til Danmark.

Hvorfor misinformationen?

Man kan spekulere over, hvad der motiverer TV2 til et så misvisende indslag. En uskyldig fejl? Utilstrækkelig faglighed så man faktisk tror, at man giver et retvisende billede? Aktivisme? En særlig dansk tilgang i tradition med Amerikanske Billeder med meget selektivt vinklede fremstillinger af det amerikanske samfund? Eller bare banal sensationalisme, hvor man vælger noget ekstremt for at få journalistikken til at fremstå interessant og vigtig. Mit gæt er, at flere faktorer spiller ind, men det er naturligvis bare spekulation. Det, der er sikkert, er, at TV2 med den misvisende fremstilling gør historien vildere og mere interessant.

Hvad burde TV2 have gjort?

Lad mig starte med den næstbedste løsning. Den ville være, at TV2 havde været transparent om den meget specielle vare man brugte til oplysning om prisniveauet for dagligvarer i USA. Man burde have oplyst, at den valgte økologiske mælk giver et skævt billede af virkeligheden. Det anførte tema på indslaget skulle så have været Prisen på økologisk mælk eller Prisen på økologisk mælk for TV2’s USA-korrespondent.

Den bedste løsning havde været, at man havde valgt en repræsentativ kurv af varer eller i hvert fald nogle varer. Metodemæssigt skulle man have gjort det, at man tog udgangspunkt i de officielle kilder, og derefter skulle man have stået ved og brugt et supermarked med nogle bestemte varer til illustration af den sande historie. Til belysning af udviklingen under Trump i forhold til tidligere skulle man have vist udviklingen for disse varer med udgangspunkt i konkrete data. Så kunne det være blevet en både spændende og saglig historie.

Det journalistiske mantra med hensyn til metode er, at man skal arbejde med verificeret information. Det er også fint nok, hvis verifikation forstås rigtigt, og fx er det fint, at TV2 tjekker prisen på økologisk mælk i et supermarked og på den måde får verificeret en pris på, angiveligt, 32,5 kr. pr. liter. Problemet opstår, hvis man i tillæg til en sådan historie generaliserer. Det, man skulle have verificeret i dette tilfælde, var ikke prisen i journalistens supermarked, men den generelle påstand, at dagligvarer er absurd dyre i USA i forhold til Danmark. Problemet med journalisters fortolkning og anvendelse af verifikationsmetoden er, at de kan have en tendens til at forstå den som alene en søgen efter eksempler, der bekræfter deres forventning. Det kunne derfor være hjælpsomt for journalister også at arbejde ud fra en variation af et falsifikationsprincip, og fx i det konkrete tilfælde stille sig selv spørgsmålet, om der er noget, der strider med generaliseringen. Og at spørge sig selv, om der er noget, der taler imod ens konklusion om, at det er absurd dyrt at handle ind i det her land.

Karakter: -3

Det billede TV2 tegner af niveauet for dagligvarer er fortegnet. Det er reelt set misinformation. Som seer efterlades jeg med mindre saglig viden, end inden indslaget blev bragt. Det er relevant at se på vælgernes økonomiske forhold, så emnet er velvalgt, men hvis behandlingen sker så misvisende, som tilfældet er her, så trækker det ikke rigtigt op fra den absolutte bundkarakter. TV2 skal have karakteren -3 for dette stykke journalistik. TV2 er efterfølgende blevet gjort opmærksom på, at indslaget er misvisende, men har valgt ikke at gøre seerne opmærksom på det. Dermed bliver misinformationen til bevidst misinformation, og det bekræfter, at TV2 fortjener en bundkarakter.