00
TV2 News: "Morgennyhederne: Interview med Lars B. Struwe fra Atlantsammenslutningen" (11.2.22).
TV2 News’ interview med Atlantsammenslutningens generalsekretær Lars B. Struwe har nogle væsentlige journalistiske mangler.
For det første deklareres Tænketanken/interesseorganisationen ikke. For det andet får talsmanden kun softball spørgsmål. Og for det tredje lader man generalsekretæren anvende en usaglig argumentation – uden at mediet følger op med kritiske spørgsmål.
Manglende deklarering
Det er de færreste seere, som aner, hvad Atlantsammenslutningen er for en størrelse. Faktisk er det lidt af et arbejde at gennemskue den, men meget politisk interesserede mennesker vil vide, at den har et politisk formål. Og derfor skal seerne oplyses om, at Struwe repræsenterer en organisation, der er båret af den holdning, at det er ønskeligt med et tættere militært samarbejde mellem DK og USA.
Da talsmanden er hentet ind for at tale om dansk politik, så kunne man også oplyse, at sammenslutningen er på finansloven.
Ikke fordi disse forhold i sig selv diskvalificerer organisationens holdninger eller argumentation, men fordi det er relevant for seerne at vide, at afsenderen ikke repræsenterer noget, der minder om objektiv forskning, men i stedet noget, der minder om en interesseorganisation.
Generalsekretæren skal derfor introduceres, ikke bare som ‘jeg ved du er tilhænger af …’, men som ‘du er repræsentant for en organisation, der har til formål at fremme ….’.
Oplys det, som det er. Så kan seeren selv vælge niveau for kritisk sans. Men det første er vigtigt: Oplys det, som det er.
Softball
Står man med en organisation, der bærer magtfulde og til dels offentligt finansierede gyldne kæder, så er det ok at spørge lidt kritisk/undersøgende. Ikke negativt eller polemisk, bare nysgerrigt undersøgende. Det er det i øvrigt også, hvis gæsten er Maren i kæret.
I dette tilfælde bliver det i stedet som den venlige censor, der vil assistere med at få eleven over målstregen: “Er der i 2022 – er der i disse år andre måder at føre krig på?”
“Absolut”, bekræfter generalsekretæren. “Absolut”. Der er jo også cyberspace og påvirkning. Og det har han jo fuldstændig ret i. Problemet er, at man kan påstå hvad som helst under den overskrift. Især hvis man ikke bliver udfordret af en journalist.
Forleden udfordrede journalisten Matt Lee fra AP det amerikanske udenrigsministeriums talsmand, da talsmanden nævnte en russisk plan om en fake video med et opdigtet overfald på russere. Det kan sagtens være, talsmanden havde ret i, at han havde gode efterretninger. I tilfældet ex-KGB-Putin kan alt tænkes. Men pointen er, at ministeriets talsmand ikke tilbød nogen form for dokumentation, og derfor gjorde journalisten det rigtige, dan han udfordrede påstanden. At det så udviklede sig lettere teatralsk er en anden historie.
Tillader usaglige argumentation
Generalsekretærens næste skridt er at påstå, at modstandere/kritikere af DK-USA samarbejdet er ofre for russiske trolde, der påvirker folks “mindset”. Resultatet er, i følge generalsekretæren, at nogle ender med at støtte Putin/russerne. ‘Måske uden at ville det’, som det generøst formuleres.
Den påstand, der som megen god manipulation har et gran af sandhed i sig, ville den gode journalistik reagere på med en efterlysning af konkrete eksempler. Er det Karsten Hønge du tænker på? Flyvholm? Har du noget konkret, der underbygger din påstand om dem? Er det en saglig måde, du argumenterer på? Ville du acceptere det, hvis du blev mødt med den type argumentation? Måske ligefrem: Er du ikke med til at ødelægge den demokratiske samtale ved at bruge en sådan argumentationsmåde? Og så videre.
At Hønge & Co. selv kan være lige så usaglige som generalsekretæren er i den her forbindelse fuuuuldstændig irrelevant.
Når lyserøde russerne kommer
Det burde ikke være nødvendigt, men er det nok alligevel. Pointen her er ikke, at det ikke er en god sag at styrke forsvaret sammen med USA. Eller at der ikke er grund til at advare mod Putin.
Pointen vedrører journalistikken. Uanset at man har fundet en nok så god sag – og forsvaret mod post-kommunisten Putin er en god sag – så berettiger det ikke journalistik, der undlader at deklarere, og som derefter, under venlig puffen, holder mikrofon.